Lidt ærlighed.

Ja jeg er positiv og smilende. Elsker at leve og elsker livet.

Jeg deler ikke alt med alle. Det er kærligheden til livet der gør mig stærk.

Jeg viser ikke kronikerne frem.

Jeg bryder mig ikke om negative mennesker, så jeg prøver at være positiv i samværet med ander.

Der er ingen der ser kronikeren når han er ved at bryde sammen, fordi han bruger sygt mange kræfter på at trække vejret. Der er ingen der deler sin frustration når man for anden gang på en dag, sidder på badeværelset og skal vaskes fordi man igen ikke nåede på wc.

Man deler ikke sin frustration, når man for fjerre gang på en time, kun når 2 meter fra toilettet før man skal igen.

Men skjuler sin frustration når man føler man har ild i 30% af kroppen fordi man igen for stødt sit ben unden at opdage det. Min krops underlige reaktioner på sukker, fedt, stivelse og mine akut indlæggelser når jeg har spist boghvede er en del af mig, men ikke noget min positive og smilende udstråling viser.

Jeg elsker mit liv, mine børn og kone, mine venner som ind i mellem må se langt efter mig. Men jer er her altid, jeg lytter og komme med råd eller et kram, da det er den jeg er og det bestemmer jeg selv over. Mit helbred styre ikke mit liv, men er kun en del af mit liv. Jeg har bestemt mig for at jeg har kontrollen, jeg klammere mig til det positive, og lade det negative være fortid. Og mine kroniske lidelser er en udfordring ikke en hindring.

Mit liv har ændrede sig, og min fysik har ændrede sig, men dybt nede er jeg stadig den samme. Den samme glade, smilende bamse.